Unge og fritidsjob hvad koster det at tjene sine egne penge?

Flere unge vælger at få et fritidsjob, når de fylder 13 eller 15 år. For mange rækker lommepengene ikke langt, især hvis drømmene omfatter nye sko, biografture eller måske en smartphone. Men selvom man får løn, er der udgifter forbundet med at have et job. Ofte forventes det, at man møder op i ordentligt arbejdstøj. En t-shirt og gode sko kan hurtigt løbe op i 400-600 kr. Ligger arbejdspladsen ikke i nærheden af hjemmet, bliver transportudgifter også en faktor. I mange byer koster et månedskort til bus eller tog typisk 300-400 kr. For nogle unge udgør transporten en væsentlig del af de samlede omkostninger. Derudover skal man regne tid med til oplæring, f.eks. at øve sig ved kassen i en butik eller lære at håndtere travlhed på en café. Den tid er ikke altid fuldt lønnet. Der kan også være situationer, hvor arbejdstiderne betyder, at man må fravælge fritidsaktiviteter eller venner. Det er en slags pris, der ikke nødvendigvis kan gøres op i penge.

Typiske lønninger for unge og variationer i forskellige brancher

Lønnen for unge afhænger meget af både alder og branche. I supermarkeder og kiosker ligger timelønnen for 15-17-årige ofte mellem 60 og 90 kr. På caféer og restauranter kan der nogle steder være lidt ekstra at hente, især hvis der gives drikkepenge, men grundlønnen ligger ofte stadig i samme niveau. I landbruget eller som avisbud kan lønnen være lavere, men det kan til gengæld være muligt at tage længere vagter. Mange unge har også småjob som babysittere eller hjælper til ved lokale arrangementer, hvor lønnen ofte aftales individuelt. For yngre teenagere findes der også job for unge under 18 år, hvor regler og lønforhold kan variere en del. Det kan være en udfordring for unge at finde job til dit sabbatår, hvis man ønsker noget andet end de klassiske fritidsjobs. Skat spiller også ind. I 2024 ligger frikortet på 38.400 kr. om året, så de fleste slipper for at betale skat af den første løn. Hvis man tjener mere end det, skal der dog betales skat af det overskydende beløb. Det er derfor en god idé at holde øje med, hvor meget man samlet får udbetalt i løbet af året.

Hvordan påvirker et fritidsjob unges forbrug og opsparing?

Det første job giver ofte en fornemmelse af frihed. Samtidig åbner det for nye muligheder. Når pengene begynder at tikke ind på kontoen, bliver det lettere at sige ja til cafébesøg eller købe den jakke, man har haft kig på. Mange oplever, at pengene hurtigt får ben at gå på, særligt i begyndelsen. Det kan være svært at lade være med at bruge det hele på fornøjelser. Alligevel vælger nogle at spare op, fx til kørekort, koncerter eller en computer. Nogle sætter sig et mål og lægger for eksempel 500 kr. til side hver måned. Andre begynder at betale for flere ting selv, som streamingabonnementer eller mobilregninger. For eksempel kan en 16-årig med job i en bagerbutik bruge halvdelen af lønnen på fornøjelser og resten på at spare op til en festivalbillet. Mange lærer hurtigt at prioritere og vurdere, hvad pengene skal bruges på, så de får mest muligt ud af deres indtjening.

Skjulte udgifter ved at have et job som ung

Lønnen er ikke det eneste, der betyder noget, når man har fritidsjob. Der kan dukke mange små ekstraudgifter op. Hvis man har sene vagter, kan det være nødvendigt at købe mad eller drikke på farten. Et måltid fra et bageri eller en sandwich kan nemt koste 40-60 kr. ad gangen, og hvis det sker ofte, løber det op. Nogle arbejdspladser kræver, at man selv betaler for uniformer eller navneskilte, hvilket kan koste et par hundrede kroner. Hvis man arbejder sent eller i weekenden, kan det også blive dyrere at komme hjem, da bussen måske ikke kører så ofte, og en taxa kan blive nødvendig. Der kan også være småudgifter til arbejdshandsker eller en lås til cyklen, hvis man arbejder i et område, hvor det er nødvendigt. De samlede ekstraomkostninger betyder, at lønnen sjældent rækker så langt, som man først regner med.

Fritidsjob og betydning for fremtidige muligheder

At have et fritidsjob giver erfaring, som kommer én til gavn senere i livet, når man søger elevplads eller fast arbejde. Mange arbejdsgivere lægger vægt på, at unge har prøvet at møde til tiden, arbejde sammen med andre og tage ansvar. Økonomisk lærer man også at lægge budget og at forstå, hvor langt pengene faktisk rækker. Nogle bruger lønnen på større indkøb, som en computer til lektier eller et kursus, de ellers ikke havde haft mulighed for. Andre prioriterer at spare op til en rejse med vennerne. Det kan også være en øjenåbner at opleve, hvor meget tid der skal lægges for at tjene til et par sko eller en biograftur. Mange unge får dermed et mere realistisk forhold til økonomi og forbrug, som de kan bruge fremover.